Grundforløbet er starten på en uddannelse til sosu-hjælper, sosu-assistent, pædagogisk assistent eller EUX Velfærd. Det er her, du får et større kendskab til uddannelsen og fagområdet.
Grundforløb+ er er et 10 ugers afklarende og forberedende forløb med fokus på et fremtidigt arbejde inden for social- og sundhedsområdet.
Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse.
Du kan starte på grundforløb 1 senest til august året efter, du er blevet færdig med 9. eller 10. klasse. Grundforløb 1 er første skridt på vejen til din uddannelse. Det giver dig indblik i erhvervsuddannelserne, og det forbereder dig til at vælge- og tage et hovedforløb.
Grundforløb 2 er for kommende elever, der enten har været ude af folkeskolen i mere end et år efter 10. klasse eller har erfaringer fra anden uddannelse (erhvervsuddannelse, gymnasiet og lign.) eller arbejde. Grundforløb 2 er adgangsgivende til de forskellige hovedforløb.