Telefon +45 89 12 44 00
E-mail skive@sosu-stv.dk

Der er brug for en stærk booster til unge på erhvervsuddannelserne!

Af

Jakob Høeg, direktør for Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg

Lars Møgelbjerg Andersen, forstander på Asmildkloster Landbrugsskole

 

Folketingsvalget er overstået, og partilederne er nu i gang med at forhandle ”om noget og om nogen”. Der er særligt et emne, som burde få stor plads i grundlaget for den kommende valgperiodes regeringsførelse. Der er brug for en stærk booster til erhvervsuddannelserne i Danmark, så der uddannes flere af de medarbejdere, som erhvervslivet i den grad mangler nu og i de kommende år. Vi har brug for mere flyvehøjde i opgaven med at uddanne unge og voksne i et omfang, så uddannelserne kan imødekomme arbejdsmarkedets behov.

Tallene taler deres tydelige sprog. Arbejdsgiverne rapporterer om forgæves rekrutteringer i titusindtal på en række brandvarme områder. Det gælder velfærdsområderne, det gælder servicefagene, det gælder en lang række håndværksuddannelser. Vi ser denne virkelighed på trods af, at der allerede i 2014 blev fastlagt klare mål om en øget søgning til erhvervsuddannelserne. Mindst 25 procent skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skulle op på mindst 30 procent i 2025. Disse mål er samfundet som helhed ikke i nærheden af at opfylde lige nu.

 

Begrænsning, barriere eller motivation?

Den offentlige debat har indeholdt mange forslag til hvordan målet om at flere unge vælger erhvervsuddannelserne kan opfyldes. En hel del af disse forslag er i praksis forslag om at øge adgangskravene eller begrænse optaget på de øvrige ungdomsuddannelser.

For os at se er det en ærgerlig vej at vælge. Det kan i virkeligheden være kontraproduktivt, idet de opstillede barrierer kan sende et signal om et A- og et B-hold. En uddannelsesmæssig rangorden, hvor unge med relativt svagere boglige resultater fra folkeskolen tvinges i erhvervsuddannelsernes retning.

Vi mener, at de unges vej til erhvervsuddannelsen skal bero på tiltrækningskraft og motivation. Og samtidig skal uddannelsesverdenen være optaget af at fjerne strukturelle eller systemiske barrierer for at eleverne vælger og kan gennemføre uddannelserne. Skal flere unge overveje det indledende grundforløb med henblik på at vælge en erhvervsuddannelse, behøver grundforløbet en booster - en løfteraket, der kan bringe os op i flyvehøjde.

Ud fra vores perspektiv handler en øget søgning til erhvervsuddannelsernes grundforløb om fællesskab, faglighed, forudsigelighed og forsørgelse.

 

Fællesskab

Eleverne skal træde ind i et ungdomsfællesskab, som svarer på de behov, en ung på 16-18 år har. Det er de fællesskaber, som mange unge søger i de to- og treårige ungdomsuddannelser med faste holddannelser, og som ofte nærmest betyder mere for eleverne end det fag, de vælger at arbejde med. Eleverne, der overvejer erhvervsuddannelserne, giver selv udtryk for, at valget for dem betyder et fravalg af flertallets fællesskaber. Det er en barriere, som er betydelig. Derfor skal grundforløbene for de unge, der kommer fra grundskolen (GF 1), ændres væsentligt. Der skal gives tid, og der skal være sociale aktiviteter, kultur og ritualer, som understreger fællesskabet og dets betydning. I dag er erhvervsuddannelsernes rammer for disse behov ikke fyldestgørende. Grundforløbet er for kort, og har mange steder også for lidt volumen. Der er brug for grundforløb, der principielt er lige så attråværdige som at tage 10. klasse eller et år på efterskole. 

 

Faglighed

Eleverne skal samtidig møde en stærk faglighed, som svarer til deres interesser. Grundforløbet skal give smagsprøver på fagligheder og erhverv, således at en erhvervsuddannelse og det efterfølgende faglærte arbejde bliver til et attraktivt og meningsfuldt mål, eleverne stræber efter at nå.

 

Forudsigelighed

Eleverne skal have forudsigelighed og sikkerhed. Der kan i dag være usikkerhed om ansættelse i fremtidige lærepladser, usikkerhed om kvotebelagte pladser på efterfølgende uddannelsestrin, og usikkerhed om elevhold på de mindre uddannelser overhovedet kan etableres. Alle disse ting er eksempler på barrierer, der får eleverne, og i mange tilfælde også elevernes nærtstående, til at tvivle på valget.

 

Forsørgelse

Endelig er der spørgsmålet om forsørgelse. En elev under 18 år, der går på GF 1, har ikke en forsørgelse i dag. Det gælder også, hvis eleven skal flytte for at følge et grundforløb i en anden by, og måske skal bo på et skolehjem. Vi tror, at løn kan være med til at tiltrække flere elever. Tænk, hvis samfundet bandt en økonomisk gulerod i halen på grundforløb, der retter sig mod erhvervsuddannelser. Vi ser gerne indførslen af en elevløn fra første dag på grundforløbet, som evt. kunne finansieres via omlægning af SU-systemet, eller via arbejdsgivernes uddannelsesbidrag, der bl.a. har til formål at understøtte uddannelse af flere faglærte. Alternativt kunne de statslige bevillingsgivere lade sig inspirere af ordningerne på den forberedende grunduddannelse, hvor der i dag udbetales skoleydelse til alle elever - også dem, der er under 18 år.

 

Den nødvendige booster

Danmark har brug for at booste erhvervsuddannelserne! Vi forestiller os, at det kan ske ved:

  • Et grundforløb med en månedlig ydelse svarende til SU til alle elever, uanset alder.
  • Et grundforløb, der udvides til 30 eller gerne 40 uger. Det skal styrke fællesskab og faglighed. Anvendes en del af den ekstra tid til at etablere en stærkere tilknytning til virksomheder og arbejdspladser, vil eleverne i langt højere grad erfare, hvad erhvervsuddannelsen kan føre frem til. Det kan fx være korte erhvervspraktikker og brobygning til mulige praktiksteder.
  • Et grundforløb, hvor der er en lettere og mere tilgængelig vej videre mod hovedforløbet, med elevansættelser meget tidligt i forløbet.

Vi kan endda forestille os grundforløb, som også giver plads til elever, der efter et givtigt og spændende år, alligevel vælger at starte på en af de øvrige ungdomsuddannelser. Den unge skal hjælpes til at vælge rigtigt. Med et bedre tilbud om grundforløb bliver det meget sværere at vælge forkert.

 

Fakta-boks

  • Forslaget om en månedlig ydelse svarende til SU til GF1 elever under 18 år vil koste mellem 180 og 380 mio. kr. årligt, alt efter bopæl. SU koster samfundet godt 20 mia. kr. om året i alt.
  • En stor del af de færdige studenter vælger en erhvervsuddannelse efter gymnasieuddannelserne, eller finder ufaglært beskæftigelse. Hvis disse elever valgte erhvervsuddannelser direkte efter grundskolen, ville der være en stor samfundsmæssig besparelse, foruden en positiv effekt på arbejdsudbuddet.
  • Der blev i 2021 blot optaget 12.988 elever på GF 1.
  • Hjemmeboende SU-modtagere over 18 år modtager mellem 1400 og 3200 kr. om måneden, alt efter forældreindtægt.
  • Det er muligt at gennemføre en kombineret gymnasial- og erhvervsuddannelse på langt de fleste erhvervsskoler (EUX).

 Se artikel på altinget.dk