Praktik i udlandet

Praktik i udlandet
Faglig, kulturel og personlig udfordring.

Praktik i udlandet

  • Du bliver udfordret og udvikler dig personligt og fagligt
  • Du får internationale kompetencer, skaber kontakter i udlandet og tager erfaring med hjem

På Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg er praktik i udlandet for assistentelever, og den er 1 måned af den sidste praktik. Praktikken kan være overalt i verden, men nogle ansættelsessteder udstationerer udelukkende i Europa.

Praktik i udlandet er muligt pga PIU, der står for praktik i udlandet og giver din danske arbejdsgiver mulighed for at udstationere dig til en udenlandsk samarbejdspartner, venskabsby eller lignende i kortere eller længere tid, mens du er under uddannelse.

Eksempel på et forløb

  • Du og PIU-koordinatoren kontakter et egnet praktiksted i udlandet
  • Når din arbejdsgiver har indgået en aftale med den udenlandske partner, begynder du din praktik i udlandet.
  • Når din praktikperiode i udlandet er slut, rejser du tilbage til Danmark og færdiggør din uddannelse hos din danske arbejdsgiver.


De praktiske oplysninger, hvis du er elev

Du er under hele forløbet omfattet af din danske elevkontrakt.
Din uddannelse bliver ikke forlænget, fordi praktikken skal være del af uddannelsen.

Læs alt om PIU-ordningen for SOSU-elever.
 

De praktiske oplysninger, hvis du er arbejdsgiver

Er du arbejdsgiver til en elev i praktik i udlandet kan du få økonomisk tilskud fra AER, Arbejdsgivernes Elevrefusion, mens eleven er af sted.
Læs her bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Læs alt om PIU-ordningen for arbejdsgivere.

Ansøgningsskema til praktik i udlandet i word eller pdf.