Pædagogiske indsatser

Pædagogiske indsatsområder


Vores aktuelle pædagogiske indsatsområder tager udgangspunkt i nedenstående model, der viser skolens pædagogiske intention i nær sammenhæng med skolens vision, værdier og pædagogiske og didaktiske fundament (orange felter). I 2014 tog skolen de første livtag med indsatsområderne: Praksisnær undervisning, Differentiering og Synlig læring (gule felter).

I 2015 videreudvikler vi på indsatserne fra 2014 og vi vil i særlig grad være optaget af to nye indsatser, der understøtter vores pædagogiske intention, vision og pædagogiske og didaktiske fundament. Disse er simulationstræning og implementeringen af skolens virtuelle læringsplatform.

Simulationstræning: Simulationstræning ser skolen som en velegnet ramme i forhold til at kunne styrke differentieringen. At arbejde med simulationsscenarier er en måde hvorpå underviseren kan tilpasse undervisningen, så den favner de forskellige elevforudsætninger. I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af læringsforløbene med simulation er det f.eks. muligt for underviseren at udfordre eleverne på forskellige vis og give eleverne feedback på forskellige måder. Til at understøtte arbejdet med simulationstræning opretter skolen  I 2015 en simulationsinstruktørfunktion. Simulationsinstruktøren samarbejder med ledelsen i skolens bestræbelser vedrørende implementering af simulations- og færdighedstræning i SOSU-uddannelserne. Simulationstræning ser skolen ligeledes som en naturlig videreudvikling og konkretisering af indsatsområder fra 2014, hvor synlig læring og praksisnærhed var omdrejningspunktet.

Den virtuelle læringsplatform: Den virtuelle platform er et online-læringssystem, hvor nyeste software og aktiviteter inden for interaktiv digital læring vil være tilgængeligt for underviserene i forbindelse med både planlægning og udførelse af undervisningen. Skolen ser online læringssystemet som et vigtigt redskab i forbindelse med at kunne klæde underviserne på til den kommende undervisningsopgave. Den virtuelle læringsplatform understøtter desuden skolens foregående pædagogiske indsatser, der vedrører praksisnærhed (eleverne følger en virtuel familie og arbejder med familien ud fra forskellige problematikker), differentiering og synlig læring. 

 Tegning pædagogiske indsatser