Støtte ved kognitiv behandling

  • Info
Fagnummer: 46835

Beskrivelse

Deltageren kan ud fra tidligere erhvervet viden om kommunikation og sindslidende identificere og anvende kognitive tilgange på et støttende niveau i relationsarbejdet med mennesker med sindslidelse. I det arbejde kan deltageren anvende viden om centrale principper og begreber i kognitiv behandling, arbejde ud fra en forståelse af personens situation samt anvende metoder til kommunikation. Endvidere har deltageren kendskab til den kognitive behandlings anvendelse og begrænsninger i forhold til mennesker med sindslidelser bl.a. ud fra viden om dens oprindelse og nyeste udvikling. Deltageren kan støtte og vejlede borgeren i et igangværende kognitivt behandlingsforløb inden for eget kompetenceområde, f.eks. i forhold til social integration eller hjemmearbejde for den indlagte eller ambulante patient. I det arbejde har deltageren overblik over, hvor indgribende eller integrerende den kognitive tilgang er. Deltageren har kendskab til andres kompetenceområde inden for terapi og intervention, herunder behandlerens arbejde med aktuelle vanskeligheder og symptomer. Deltageren kan indgå i tværfagligt samarbejde både ved at videregive observationer og ved at tage kontakt, hvis det støttende arbejde bevæger sig uden for eget kompetenceområde. Desuden har deltageren viden om gældende regler om tavshedspligt.

Formål

Social- og sundhedsassistenter m.fl., der arbejder med mennesker med sindslidelser, lærer at arbejde støttende ud fra centrale principper og begreber i kognitiv behandling. Dette ud fra en forståelse af den sindslidende borgers situation, samt hvor indgribende eller integrerende den kognitive tilgang er. De lærer at indgå i tværfagligt samarbejde ved kognitiv behandling samt at overholde eget kompetenceområde.

Målgruppe

Social- og sundhedsassistenter og tilsvarende målgrupper.

Varighed

10 dage

Områder

Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap
Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet