Akut nødhjælp til ældre og handicappede

  • Info
Fagnummer: 42922

Beskrivelse

På baggrund af tidligere erhvervet viden om livreddende førstehjælp kan deltageren som del af sit arbejde inden for ældre- og handicapområdet yde akut nødhjælp til borgere med handicap og/eller særlige sygdomsproblematikker. Eksempelvis borgere, der er kørestols- eller respiratorbrugere, eller borgere, der oplever vejrtrækningsproblemer som følge af overvægt, KOL, epilepsi eller muskelsvind. I forhold til livstruende problemer kan deltageren handle livreddende - og kan vurdere, hvornår der skal tilkaldes hjælp.

Formål

Uddannelsen giver kompetencer til at kunne identificere og håndtere livstruende problemer hos borgere med særlige sygdomsproblematikker og handicap som en del af deltagerens arbejde inden for ældre- og handicapområdet.

Målgruppe

Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med handicappede eller ældre mennesker inden for social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor - eksempelvis handicaphjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Varighed

2 dage

Områder

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi
Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap